Chili con Carne med øl og chokolade

Det er mange meninger om, hvordan Chili con Carne skal laves. Vi har prøvet mange forskellige opskrifter, og vi er kommet frem til denne sammensætning af forskellige ingredienser, som giver en lækker stærk Chili con Carne med en dejlig dybde fra den mørke øl og den mørke chokolade.

Vi håber, I har lyst til at prøve denne og bliver lige så glade og mætte, som vi blev 🙂

God fornøjelse.

Det skal du bruge til 2 personer:

  • 500 g hakket oksekød
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 frisk chili
  • 1 dåse hakkede økologiske tomater
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ tsk. spidskommen, stødt
  • 1 laurbærblad
  • 2 tsk. paprika
  • ½ tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. oregano, tørret
  • 2-3 dl mørk øl, vi brugte en Stout (afhængigt af hvor længe retten kan nå at simre, kan du løbende tilføje lidt mere øl)
  • Olie
  • 1 dåse bønner (vi brugte røde kidneybønner/det hurtige valg)
  • Salt og peber
  • 25 g mørk chokolade 70 %
  • 2 dl. Creme fraiche (kan udelades, hvis man ikke er til det

Tilbehør:

  • Ris (økologiske brune ris)
  • Brød eller nachos med ost

Sådan gør du:

Løg hakkes fint, peberfrugten skæres i tern, og hvidløgene presses. Løg og hvidløg svitses i olie. Oksekød og peberfrugt tilføjes og brunes. Vend det hele godt sammen og steg i kort tid.

Tilsæt øl og hakkede tomater. Tilsæt chili, spidskommen, laurbærblad, paprika, cayennepeber og oregano.

Lad retten simre en time under låg og gerne længere.

Efter ca. 40 min skal du huske at sætte ris over (brune ris skal have 30-35 min.).

Efter en time tilsmages med salt og peber. Bønner og chokolade tilsættes, og retten simrer 10-15 min ved lav varme.  Lun brød eller Nachos med ost som sidesnaks til retten.

Som følgesvend til denne lækre Chili con Carne kan vi varmt anbefale en frisk Pale Ale eller en pilsner.

Skål og velbekomme! 

Nyd en frisk øl til den smagfulde Chili con Carne
Indkøbskurv
Velkommen til Beerlivery Er du 18 eller derover?
Scroll to Top